< tilbage

Ugens Erhvervs Homepage

 

Flygtige fotos på (Inter)nethinden

Hvordan annoncerer man for en vare, der er så flygtig, at den næppe kan beskrives af den største ekspert? En vare, hvis bedste kvaliteter kun kan opdages i fred og ro, og som på ingen måde lader sig beskrive med tal? Hvis varen er den, fotograf Vibeke Frøsig leverer, hvor godt håndværk ligger på grænsen til at være kunst, er svaret: Internet.


Morgenavisen Jyllands Posten, onsdag 1. oktober 1997


Af JAN SKØT PETERSEN

Hvordan annoncerer man for en vare, der er så flygtig, at den næppe kan beskrives af den største ekspert? En vare, hvis bedste kvaliteter kun kan opdages i fred og ro, og som på ingen måde lader sig beskrive med tal? Hvis varen er den, fotograf Vibeke Frøsig leverer, hvor godt håndværk ligger på grænsen til at være kunst, er svaret: Internet.

Nettet er suverænt i forhold til en fotografs øvrige muligheder for at annoncere.

Der kan præsenteres mange flere billeder end i avis-eller telefonbogsannoncer. Og det koster det samme uanset antallet af billeder. Folk kan se dem hjemme i fred og ro foran deres skærm og i den størrelse, de har lyst til. Desuden kan et i princippet ubegrænset antal kunder samtidig se billederne.

Og det er billigt, et websted som Vibeke Frøsigs koster ikke meget mere end en pæn annonce.

Vibeke Frøsig fortæller, at hun selv har lavet alt arbejdet med webstedet - både for at spare penge, men også for at bevare kontrollen med indholdet.

Om det foreløbige udbytte af webstedet siger hun:

»Jeg tror ikke, at min målgruppe er så aktiv på Nettet, så responsen har ikke været overvældende. Til gengæld er antallet af henvendelser fra firmaer steget meget, siden jeg kom på Nettet.«

Om omkostningerne siger hun, at det på trods af det store arbejde med at komme i gang er en særdeles billig måde at annoncere på - og hun regner med, at fordelen ved at have et websted vil blive væsentlig øget med tiden.

Vibeke Frøsigs websted viser, hvordan det ufortalte, det flygtige og det menneskelige nemt kan gøre et websted interessant.

www.frosig.dk

< tilbage

 


 

Copyright © 1997
Fotograf Vibeke Frøsig
Birkhøjen 21- DK 8382 Hinnerup
Telefon: (+45) 87 64 08 12
E-mail: admin@frosig.dk
URL:
http://www.frosig.dk